Velkommen til KREA-U – dit kreative værksted i Herning.
Det hele startede med et ønske om at skabe et afstressende og kreativt værksted, hvor gæster kan lægge den travle hverdag bag sig.
Virksomheden er grundlagt med et tydeligt fokus på at skabe et rum væk fra skærme og digitale forstyrrelser, hvor der er plads til at være i nuet og fordybe sig i kreative processer. Virksomhedens ejer Birgitte Enemark er uddannet stresscoach og ergoterapeut, hvilket skaber en tydelig sammenhæng mellem KREA-U’s værdier og ønsket om at tilbyde et miljø, der understøtter mental ro og afstresning gennem kreativ fordybelse.
Hos KREA-U kan gæster male på keramik, designe smykker og deltage i det varierende udbud af workshops (blandt andet LER FRA BUNDEN) .
KREA-U er stedet til din polterabend, babyshower, samvær med dine kollegaer/teambuilding/fyraftensmøde, hygge med din ven, kæreste, dit barn/barnebarn, fødselsdag eller fædre/mødregruppe.
KREA-U er velegnet til såvel små som store grupper. Vi har vores KREATIVE KÆLDER, der er velegnet til events.
Du kan også komme alene – vi er her jo :-)
I KREA-U kan du og dine nærmeste forkæle Jer selv i en tid, hvor det hele går lidt stærkt og få værdifulde øjeblikke. Et bidrag til det gode liv.
Book et bord i vores hyggelige værksted på linket herunder eller kontakt os på info@krea-u.dk eller 53821274, hvis I er mere end 6 personer. Vi svarer på mails eller ringer jer op.
Her ser du personalet i KREA-U
Vi vil gøre alt for, at du hygger dig, og vi vil forsøge at inspirere og hjælpe dig i det omfang, du har brug for det :-)